Her drager 9 friske kajakroere ud af Lindholm Å, på vej mod Sundby Hvorup Sejlklubs havn, øst for Limfjordtunnelen.

Vejret var med os. Sol og stille vejr, så vi havde en fantastisk flot sensommertur gennem hele Aalborg 🙂

Efter 15 raske km vendte vi, trætte og lidt ømme i skuldrene, tilbage til Lindholm og herfra med trailer til Gjøl.

Dagen sluttede med lækre kager til kaffen, fordi Hanne efter denne tur, havde roet over 50 km og kunne frigives og modtage sit diplom.

Håber vejret kan blive ligeså godt på lørdag, når turen går til Attrup.

PS! Gert tog en 3 gange så lang tur, idet han lagde ud fra Gjøl og sluttede på Gjøl. Flot klaret!!!