Roere var søndag den 28. aug. blevet inviteret til Hvalpsunds årlige stævne(2.gang) fra roklubben ind i Lovns Bredning, men på grund af blæsten måtte de, som det tit sker, ændre turen til Jungetgård mod nord. Vi var 4 der deltog: Ellen , Søren Jette Bj. mig selv samt Arne der skulle sikre sig at vi kom på vandet.og se hvad vores kajakroere foretog sig. Efter et fint morgenbord , med alt hvad der hører sig til, blev vi fordelt i 5- 4åres og 1-2 åres inrigger, samt 4 kajakker.

Turen gik tværs over Hvalpsund og nordpå i samlet flok. Vejret var som sagt blæsende, men efter at vi var kommet ove på den anden side, var der læ fra vest,så det eneste der generede var et par byger før middagspausen.

Hjemturen blev lidt mere dramatisk. Den ene 4 åres fik revet hele svirvlen af under et skift, så de måtte ro med 3/4 del takt ca. 4 km. En anden båd havde en kajakroer på slæb, og bedst som vi troede at vi “kun” skulle over sundet, fik vi en haglbyge hvor vi ikke kunne se 30 m frem. Vi fik dog bådene ind på en strand bag færgehavnen, hvor de havde parkeret en bådtrailer fra Skive, der fik vi de to både afsat. Det var blæst meget op så klubben lod en firer samt den havererede blive tilbage til senere afhentning, så der kom “kun min” samt en toer hjem, resten af roerne måtte pænt tage færgen over.

Vejret kan vi som sagt ikke rigtig gardere os for, men alt i alt var det en rigtig god tur, og vi har stadig Lovns Bredning tilgode.